Køge Caravan Center A/S blev etableret d. 01.09.1967.
 
Genopbygningen af Køge Caravan Center efter branden i 2010 har været tidskrævende, men til gengæld er udformningen blevet nøjagtig som ønsket, fortæller direktør Steen Hansen.
Det har været en lang og sej proces - det lægger direktør Steen Hansen ikke skjul på, når han gør status over de seneste par år hos Køge Caravan Center.
 
Arbejdet med at genopbygge caravancentret efter den voldsomme brand i april 2010 har været både dyr og tidskrævende, samtidig med at der er brugt mange ressourcer på at etablere og drive den midlertidige forretning, i den tomme nabobygning ved caravancentret på Tangmosevej i Køge.
 
- Det har været rigtig hårdt, for det har naturligvis været lidt kummerlige forhold i den midlertidige forretning, samtidig med at vi har brugt rigtig meget tid på den nye forretning. Jeg har ikke haft meget tid til ferie de seneste år, men til gengæld er det nye sted blevet lige præcis, som vi gerne ville have det, siger Steen Hansen med et smil.
 
Kan se fremad.

Han anslår, at branden har kostet mellem 35 og 40 millioner kroner, når alt tælles med, men med færdiggørelsen af den nye bygning kan man hos Køge Caravan Center, endelig se fremad. Nu håber Steen Hansen på fuldt hus til weekendens åbnings fest, som der blandt andet er blevet gjort opmærksom på med annoncer og brochurer til alle kunder.

- Nu gælder det om at få meldt ud, at vi er på banen igen, siger Steen Hansen.
Alt er nyt i det nye Køge Caravan Center - bortset fra det gamle pladeværksted, som var det eneste der ikke brændte ned - og intet har været overladt til tilfældighederne i forbindelse med indretningen. Steen Hansen har således brugt flere dage på at besøge andre forretninger rundt omkring i Danmark for at finde inspiration til alt fra de store linjer til de helt små detaljer.

Alle krav og ønsker blev samlet i en tyk byggemappe, der har fungeret som rettesnor for byggefolkene undervejs i byggeriet og, som har sikret, at udformningen er blevet nøjagtig som man har ønsket det.
Alle kan altså se nærmere på Køge Caravan Center i denne weekend, hvor man inviterer til stor åbnings fest både lørdag og søndag.



Forrygende åbnings fest hos Køge Caravan Center

I weekenden fejres indvielsen af det nye 5.000 kvadratmeter store Køge Caravan Center på Tangmosevej 99 i Køge. Og det sker med bravour.

Lørdag formiddag klokken 09.30 startede åbnings festen, hvor Køge Byorkester tog imod de mange mennesker, der ville være blandt de første 200 til at få en gave og serveret kaffe og rundstykker.

Den indbydelse var der rigtig, rigtig mange der tog imod. Allerede fra tidlig morgen begyndte en lang kø at danne sig - og den var ganske, ganske lang, da de første kopper kaffe og rundstykker begyndte at sprede deres velkendte herlige duft ud over pladsen.
Et festligt og betagende syn.

Klokken 10.00 klippede borgmester Marie Stærke den røde snor over og erklærede Køge Caravan Center for officielt åbnet.
Herefter gik det ellers slag i slag med festlighederne. Køge Byorkester leverede igen glad musik. Senere på eftermiddagen var der jazz fra scenen og der var mulighed at få del i de mange gode kø tilbud.
 
For interesserede var der mulighed for at købe en Brenderup trailer med udstyr til halv pris og flere campingpladser var repræsenteret hvor der var mulighed for at reservere sommerferien. Adria klubben var også til stede til en campingsnak, der var vinsmagning ved "Den lille Vinkælder" fra Tureby, og børnene var der også tænkt på med hoppeborg, ansigtsmaling samt tegnekonkurrence med flotte præmier.
Desuden var Caravan Centrets værksted åbent, så der her kunne bestilles tid til service.
 
Det var en rigtig go dag
Steen Hansen


  - altid et besøg værd - fyldt med gode tilbud og nyheder

Køge Caravan Center A/S     Tlf: 5665 1661
Tangmosevej  99                     info@kocc.dk
DK 4600  Køge                        cvr. 76687528


Åbningstider: 

Mandag til fredag 10.00 - 17.00
Lørdag lukket

Søn og Helligdage 11.00 - 16.00




Besøg os på Facebook   Find vej til os - klik her